Mit skib er ladet med...... 

 

Hver skulptur har sin egen identitet og fortælling som deres udvendige fremtrædelsesform og deres indersider forholder sig til. Publikum skal, i de byer hvor skibene lægger til, kunne gå ombord i dem og opleve skulpturernes indre installationer

 

Projekt Life-boats overordnede tema er kvinden i tre livsfaser. Her uddybes hver af de tre, i forhold til deres undertitler: 

 

 

Mit skib er ladet med Længsel

- den unge, på vej ud i verden

 

Hun ligger på siden, med hoften som kahyt og med en skattekiste inde i kroppen. 
Kisten, som er pyntet med perler og prismer, har en åbning for oven, så folk vi møder undervejs i processen og på rejsen, får mulighed for at lægge personlige brev eller digte om drømme, håb og længsler i kisten. Det kan være tekster som de skriver i mødet med skulpturen - eller som de har liggende.


Kisten er forseglet og vil aldrig blive åbnet.
 

Brevet; som skal opfordre til deltagelse:

 

"I kisten kan I lægge kærlighedsbreve, digte etc. som I måske har liggende - som I måske ikke tør at sende eller vise til nogen, men alligevel ikke vil kassere. Tekster om Jeres drømme og længsler kan også skrives her på stedet, lægges i kisten og blandes med andres håb og længsler. Kisten skal sejle ud i det ukendte og samle flere tekster ind fra mange steder. Den er forseglet og vil aldrig blive åbnet.

 

Hvad er så åbent at det kan vises frem og hvad er så intimt at man ønsker at holde det for sig selv? ” - Ved at lægge sine skrifter i kisten, behøver man ikke stå til rette for nogen, eller afsløre sig selv.

 

Hvor er blufærdighedsgrænsen for det skrevne ord i vores mobil – og internet – kommunikerende tid?

 

Mange skriver ikke breve mere. Al kommunikation foregår hurtigt. Man venter ikke længselsfuldt på svar i dage - uger - måneder. Generationen 30 + skrev kærlighedsbreve og håndskrevne digte, som man gemte på et sikkert sted, hvis man ikke turde sende det med posten. Hvis man alligevel sendte dem og svarene kom, blev disse breve læst mange gange og gemt godt. Mange har taget vare på den slags private værdipapirer et helt liv.

 

Jeg arbejder fysisk med min kunst. Det digitale er for mig et redskab til nødvendig, praktisk kommunikation, men ikke til de aller inderste tanker.  – Bliver det håndskrevne mere privat end det man skriver og lagrer i computeren? Er den personlige computer eller mobil, dagens private/hemmelige skattekiste?" 

 

Marit Benthe Norheim

Komponist Geir Johnson om musikken i Længsel

I ”Længsler” vil lytteren møte musikk som kommer fra de mange forskjellige verdenshjørner, tradisjonsmusikk som har havet som felles tema. Havet har alltid opptatt mennesket i kunsten, og dette er bare et lite utsnitt av den historien, fra en læstadiansk salme på finsk til gospel, til thailandsk musikk om havet i deres tradisjon – samt fra en rekke andre land.

 "Mit skib er ladet med Længsel" 

Kisten, som nu er indeni Mit skib er ladet med Længsel har tidligere indsamlet de første breve, her fra Friis Shoppingcenter, Aalborg

Mit skib er ladet med Liv

Hun flyder på ryggen – med den gravide mave som kahyt.

 

Børn og unge skal i løbet af rejserne tegne selvportrætter direkte på væggen og loftet inde i maven.

Tidligere i processen tænkte jeg at børn og unge skulle lave selvportrætter i keramik, men da jeg stod inde i skulpturen, mens hun lå i vandet og vuggede fra side til side, blev det klart for mig at børnene bør have mulighed for at mærke og berøre hende indvendig. De skal tegne sine selvportrætter direkte inde i hende, så det bliver et meget mere  «hands on» deltagende projekt for dem. Jeg har fundet de rette materialer som er lette at bruge, og som tåler at være ude i al slags vejr. Hvis tegningerne er ved at forsvinde/falme væk, så kan andre børn på et senere tidspunkt, tegne sine egne selvportrætter over de falmede. På den måde indeholder skulpturen også et meget mere dynamisk og foranderlig aspekt, nye børn, nye muligheder fremover hele tiden! (Skibene vil jo kunne sejle i over 100 år!)

 

Det er vigtigt for mig, i arbejdet med involvering af børn og unge i mine projekter, - at de ikke bare skal ”gøre”, - men bevidstgøres om den skabende proces - om det at tænke selv, - det at finde sit eget udtryk, og stå inde for det.

 

Her skal skoler og institutioner deltage i et projekt som handler om at forstå selvportrættets betydning på mange plan. De der ønsker at være med, kan alle arbejde med selvportrættet som genre – med udgangspunkt i hvordan selvportrættering bruges inden for alle kunstgrener, både i billedkunsten, litteratur, musik, dans og i terapi, med ideer til hvordan dette kan bruges i undervisningen. Dette kan tidsmæssigt gøres stort eller lille– efter hvor mange resurser de vil bruge på det. Det kan munde ud i både teater, dans, digt, fortællinger etc. som man kan møde skulpturskibet med, på havnen. I tillæg til tegninger på papir.

Etter mange sejladser, vil væggene blive dækket af alle selvportrætterne – lige som de gamle hulemalerier og middelalderkirkers heldækkende udsmykninger.

Jeg håber på en mangfoldighed af nationer og kulturer repræsenteret.

Komponist Geir Johnson om musikken i Liv

I ”Liv” har jeg forsøkt å gjenskape en musikk som mennesket kanskje vil registrere mens det fortsatt ligger i mors liv – det kommer lyder der utefra, fra en ukjent verden, noe kan virke lokkende, mens et annet parti kan virke mer utfordrende – slik som livet selv etterhvert arter seg for de fleste av oss.

 

Mit skib er ladet med Liv, er færdig og blev prøvesøsat i oktober 2015

Mit skib er ladet med Minder

- den gamle

 

Hun flyder på maven, med mange små galionsfigurer på ryggen, så de kan holde udkig i alle retninger. 

De 19 galionsfigurerne er symbolske portrætter af nulevende kvinder over 70 år, som har det til fælles at de kommer fra forskellige kulturer og har forholdt sig til andre kulturer end sine egne - og som på denne måde overleverer deres fortællinger til de kommende generationer.

De er både markante kvindeskikkelser og mere anonyme repræsentanter for historierne. Deres livsfortællinger er præget af dét at have rejst og levet i andre kulturer end sine egne - af forskellige årsager, både som flygtninge, af kærlighed eller arbejde

 

Det vil blive muligt at høre interviewer med kvinderne, lavet af journalist Marianne Knudsen – og at læse flere interviewer skrevet af Ann-Dorte Christensen, sociologi professor fra Aalborg Universitet, i en bog der udkommer i oktober 2016.

 

”Som en klassisk symbolsk udtryksform repræsenterer galionsfiguren skibets beskytter. Den tredje Life-boats får dermed 19 kvindelige beskyttere. Udover at tage vare på skibet, vil de kvindelige galionsfigurer i kraft af al deres forskellighed også fungere som beskyttere mod snæversyn, undertrykkelse og intolerance. De repræsenterer ikke forskellige nationer; snarere er de ambassadører for det transnationale, samt for kulturelle værdier på tværs af landegrænser. ” 
Ann-Dorte Christensen

I tillæg er der en anonym galionsfigur på skibets fod, den eneste der ser sig tilbage, og som skal ny-skabes af de forskellige steder vi sejler til: Hvem er den sidste galionsfigur? Hun er ingen og alle, den vi er, eller kommer til at blive, vores mor eller bedstemor. - En kvinde som vi beundrer fra en hvilken helst som kultur, hvor som helst fra, og til og fra alle tider, - fra alle eller ingen steder. Hun har ikke en fast profil eller ansigt. Hun skabes undervejs på nyt og på nyt. Hvert sted eller havn, kommer med en ny fortælling om hvem hun er. På skrift, i lyd, i dans eller bevægelse, ligesom en påklædningsdukke med et nyt ansigt og nyt tøj hver eneste gang.

Det eneste kriterie er at hun skal være over 70 år.

 

Indeni står der to figurer på hver sin spanter der holder Moderskibets hoved. Det er portrætter af - og minde om Inger og Ole Davidsen, der var Life-boats projektets vigtige støttespillere, fra de startede Den Selvejende Institution Life-boats (DSILB) og Støtteforeningen for Life-boats i 2012 og frem til de omkom i Grønland i august 2014. Derfor er de nu en naturlig del af den bærende konstruktionen inde i Mit skib er ladet med Minder.

 

Et par hænder er også modelleret som et relief inden i, af forfatter og praktikant i projektet; Yaser Yadkouri -Hans sidste hilsen til afdøde Dorte Larsen, som var en stor del af Life-boats arbejdet, og som skrev en sang til Life-boats ved sidste støbefest og som skal synges til søsætningen.

Komponist Geir Johnson om musikken i Minder

I ”Minder” har jeg latt stemmene til noen av kvinnene som er modeller for skulpturene, komme til orde gjennom sine egne ord, mens de beretter om hva som har formet dem gjennom livet.  

Mit skib er ladet med Minder, prøvesøsætning maj 2016

Gallionsfigurer på "Mit skib er ladet med Minder

Tredimensionelle skulpturer af gallionsfigurerne