Fortalt af

Kristian Kristensen

fra Thyborøn

Historier fortalt af Kristian Kristensen
REDNINGSSKIBET VESTKYSTEN........

Da jeg var ung havde jeg taget hyre på redningsskibet Vestkysten. Når vi var ude i hårdt vejr kunne vi opleve at den krængede helt over på den ene side, så vi aldrig troede den ville rejse sig op igen. Så rystede den, som når en hund ryster på sig, rejste sig og fik en ny sø ind så stævnen rejste sig helt op for derefter at falde ned igen. Det har jeg oplevet mange gange….

Hør hele fortællingen på det tilhørende video klip….

SNEGLEHUSET I THYBORØN....

Ham der byggede sneglehuset, han hedder Alfred Kristensen. Han byggede et hus til sin kone Paula, ude på Rønland der hvor Cheminova ligger nu. Han var fjordfisker, og når han lavede hegn omkring deres hus, blev der sat sneglehuse ind i dem for at det skulle se flot ud. Paula var min faster. Nogle år senere , først i 50’erne, ville Cheminova til at etablere sig i området, så de begyndte at købe jord op på Rønland. ”Paula”, sagde Alfred til sin kone. ”Vi skal flytte til Thyborøn”. Men det ville hun ikke, for hun var glad for det hus de havde. ”Paula, jeg lover dig at vi bygger et hus, som ikke er magen til noget hus andre mennesker de har”. Og så flyttede til Gammelby, som ligger tæt ved kirken. Her byggede han sneglehuset, som er beklædt med snegle der er kommet dertil fra hele verden.

Hør hele fortællingen på det tilhørende video klip….

ALT FOR LILLE KOØJE....

Sidst i 60’erne blev det nye skibsværft i Thyborøn bygget. Borgmesteren hed Laust Nees og han havde en søn der hed Ejner. Han var en skås knægt som så mange andre Thyborøn drenge var det. Han kom i lære som smed, og han kom til at arbejde ude på skibsværftet. En dag lå der et jernskib på bedding, og der var et koøje af en vis størrelse. Ejner lavede et væddemål med nogle af de andre smededrenge, om at det koøje kunne han godt kravle ind ad. Men for skam – han kunne godt få overkroppen igennem, men ikke resten. Han kunne hverken komme frem eller tilbage. De forsøgte på alle mulige måder at få ham fri, men intet kunne lade sig gøre. Så de var nødt til at skære koøjet fri af skibet, og så blev Ejner kørt i ambulance ind til Lemvig sygehus. På sygehuset prøvede de også alt muligt uden held. Til sidst sendte overlægen bud efter en af smedene på sygehuset, og så fik han savet Ejner fri. Men han tabte væddemålet….

Hør hele fortællingen på det tilhørende video klip…..

ALEXANDER NEVSKIJ....

Den 25. november 1868 på sejlede fregatten Alexander Nevskij den yderste revle, som den dog kom over, og strandede på næste revle, hvor den sad urokkelig fast, mens bølgerne uafbrudt sendte kaskader af vand og skumsprøjt ind over den. Det var en russisk fregat, med 737 mand ombord, som var strandet på vej hjem til Sct. Petersborg, efter et års øvelsestogt i Middelhavet. Den var Ruslands stolthed.

Der blev sendt bud efter mandskabet på Flyvholm redningsbåd, som så blev sat i vandet. Men allerede ved første bjergningsforsøg blev redningsbåden slået i stykker i den hårde brænding, dog uden at redningsmandskabet kom noget til. De forsøgte så at få etableret en forbindelse til skibet med en raketline, og det lykkedes efter flere forsøg. Desværre vidste søfolkene ikke hvordan redningsstolen skulle anvendes, så da to mand hoppede i stolen på en gang, bristede linen, og de to søfolk omkom i de frådende bølger.

Der var også kreaturer ombord. Bl.a. en hvid stud. Den bandt folkene en line om halsen og skubbede den ud i vandet i håb om at den ville svømme mod land. Men det rædselsslagne dyr svømmede i stedet i den stik modsatte retning og druknede.

To fiskere satte nu deres både i vandet og sammen med fregattens redningsbåd havde de ved solnedgang reddet 732 mand. Kun 5 druknede. Det indbragte fiskerne en medalje.

På gårdene rundt omkring tog man sig af de forkomne og nedkølede søfolk. Så for at de hurtigt skulle få varmen igen blev de lagt i seng hos gårdmandskonen, datteren eller tjenestepigen. Og så kan det nok være at nogle af dem kom sig ret hurtigt. Derfor er der i området en del smukke og mørklødede skønheder, der er efterkommere fra den tid.

Hør hele fortællingen på det tilhørende video klip….

HØRT I THYBORØN

HØRT I LEMVIG

KRÆN NÆR VED A' JORD.....

Der var en husmand i nærheden af Lemvig, som hed Kræn, og som ikke var så stor. Så han blev kaldt ”Kræn nær ved æ´jord”. Det var han irriteret over. Så en dag satte han et stykke i avisen, hvor han gjorde opmærksom på at i fremtiden ville han ikke længere kaldes ”Kræn nær ved æ´jord”. Han ville i stedet kaldes ved sit rigtige navn. Næste dag mødtes et par naboer. ”Det er da utroligt som Kræn har fået storhedsvanvid”. Hvis jeg ikke må kalde ham ”Kræn nær ved æ´jord”. Så vil jeg have lov at kalde ham ”Kræn langt fra æ´himmel”……

Hør hele fortællingen på det tilhørende video klip….

FAR OG SØN SNAK.....
Åge boede i Vemb og var ude for at harve en mark. Harvningen foregik ved at han havde spændt en harve efter sin traktor. Og så kørte han rundt om marken, hvor runderne blev mindre og mindre efterhånden som han kom længere med harvningen. Med sig på traktoren havde han sin søn, som sad på skærmen over baghjulet. Det var rigtig hyggeligt. Men pludselig stødte de på harven, som stod på marken foran dem. De havde tabt harven der på sidste runde. Og mens de havde fordybet sig i en god far – søn snak, havde de kørt hele marken rundt, kun dem og traktoren…..
Hør hele fortællingen på det tilhørende video klip….
INGEN HJEMME....
Der var en familie i Vemb, som ventede gæster fra udlandet. Gæsterne landede med fly i Billund og havde lejet en bil for at køre op til Vemb. Men de vidste ikke helt hvor familien boede. På et tidspunkt gjorde de holdt ved et hus som de syntes godt kunne være det rigtige sted. Manden gik ind for at se om der var nogen hjemme. Lidt efter kom han ud igen. ”Var der nogen hjemme” spurgte konen. ”Nej” sagde manden, ”og jeg tror heller ikke det er her de bor. For jeg kiggede i deres billeder, og der var ikke nogen jeg kunne genkende. Jeg læste også deres breve, og der var ikke nogle fra os. Så jeg tror altså ikke det er her…..”
ET TILBUD STÅR MAN DA VED.......

Der var en landmand, som havde brug for en ny hund. Han henvendte sig til sin lokale handelsmand. Han havde lige en hund der passede, men den skulle koste 400 kr. Det mente landmanden var alt for meget. De handlede frem og tilbage, men til sidst fik handelsmanden overbevist køberen. Han tilbød at når nu hunden fik hvalpe, så ville han købe dem for 300 kr stykket, så det ville jo være en god handel for dem begge. Det kunne landmanden jo godt se, og han købte hunden.

Men næste dag konstaterede landmanden, at det var en hanhund, så muligheden for at få hvalpe var ikke så stor. Det blev han jo noget utilfreds med, så han henvendte sig til handelsmanden. ”Du har jo snydt mig, for det er jo en hanhund”. ”Jamen en ting er helt sikkert” sagde handelsmanden, ”tilbuddet står ved magt endnu….”
 

Fortalt af

Jørn Galsgård

fra Vemb

Historier fortalt af Jørn Galsgård
ALDRIG FOR GAMMEL TIL AT KØRE BIL....
Der var en ældre mand, som boede i Vemb. Og han og hans kone var rigtig glade for, at de stadig havde bil. Det var ikke nemt at komme omkring uden. Hans kone havde ikke kørekort. Men det havde han. Han kunne til gengæld ikke se så godt. Men det kunne hans kone. Så når der skulle køres bil var de noget afhængige af hinanden. Men de supplerede hinanden rigtig godt, så der var normalt ingen problemer. Men engang imellem var det ikke muligt for hans kone at tage med. Så måtte han selv tage tørnen. I starten var det jo lidt risikabelt, for at køre bil uden helt at kunne se, var jo lidt af en udfordring. Men han fik en go ide. Hvis han kørte med højre hjulpar ude i rabatten, så vidste han altid at han kørte i den rigtige side af vejen. På den måde var han jo heller ikke slet så afhængig af sin kone mere, selvom hun efterhånden blev mere og mere flink til at tilbyde at tage med, når han skulle ud  at køre….
SKA' DER VÆRE GILDE, SÅ LA' DER VÆRE GILDE....
Der boede en handelsmand lidt udenfor Lemvig. En dag gik han inde i Lemvig, og han slap en lille vind. Det var uheldigvis lige ved siden af en af byens fine fruer. Det ville hun ikke finde sig i, så hun henvendte sig til en betjent, der gik rundt i byens gader. Det skulle han nok tage sig af, og han tog fat i kraven på handelsmanden og om til dommeren med ham. Dommeren idømte ham en bøde på 10 kroner, men handelsmanden betalte 15 kroner. ”Det var jo kun 10 kroner” sagde dommeren ”og du betalte 15 kroner”. ”Jo men jeg slap yderligere en lille en omme i Vestergade, og den må jeg hellere betale for også” svarede handelsmanden.
Hør hele fortællingen på det tilhørende video klip….

Fortalt af

Karl Pedersen

fra Lemvig

Historier fortalt af Karl Pedersen
BINDEHOSER OG BRÆNDEVIN....

Sidst i 1700 tallet fik bønderne besked på at aflevere deres udstyr til at lave brændevin. Ellers vankede der en stor bøde, som bestod i at de skulle aflevere enten 3 køer eller 2 heste.

Men ude i Nees, der blev de ved med at lave brændevin. Tolderne både i Lemvig og Holstebro havde ellers et godt øje til dem. Men når de kom ud til Nees fandt de aldrig noget brændevinsudstyr der var i brug. Der var nemlig udsyn helt til både Bækmarksbro  og til Vemb hvis man kom lidt til vejrs. Så når der skulle laves brændevin, så placerede man en bedstemor med sine bindehoser oppe på taget af en af gårdene, der lå på fjordsiden. Her havde hun godt udsyn, så når tolderne kom blev de opdaget i så god tid, at brænderiudstyret sagtens kunne nå at blive gemt af vejen. Det eneste tolderne fandt var kværnet korn, der var varmet godt op. Men i retten gjorde bønderne opmærksom på, at i et moderne landbrug i 1700 tallet blev det kværnede korn kogt inden grisene blev fodret. Så kunne de nemmere omsætte det. Men det havde toldere jo åbenbart ikke forstand på. Og så fik bønderne lov til endnu engang at vende hjem uden at have fået en bøde.

Hør hele fortællingen på det tilhørende video klip….

EN ANELSE OVERDREVENT....
I Plette Enge var der et afgræsningsareal, som alle gårde i nærheden havde en parcel i. På et tidspkt. besluttede de at arealet skulle afvandes, og det fik de også gjort. Men resultatet var at engarealet blev afløst af et område udelukkende bestående af gråt sand. Der var ikke så meget som et enkelt træ. Og snart begyndte dette sand at fyge. Det duede jo ikke, så snart besluttede nogle stykker, at de skulle have nedsat et beplantningsudvalg, så der kunne blive plantet nogle træer. En af gårdmændene i Hygum blev formand for udvalget. Et par dage efter skulle han til smed. Det var to meget hyggelige og slagfærdige brødre, der drev smedeforretningen. De havde jo hørt han var blevet formand for beplantningsudvalget. ”Tillykke med din nye titel”, sagde de. ”Titel, hvad mener I med det?” spurgte gårdmanden. ”Jo vi har da hørt at du er blevet skovfoged ude i Plette”. Eftersom der kun var gråt sand og end ikke et enkelt træ derude, så syntes gårdmanden jo nok, at den titel lige var en anelse overdreven……
Hør hele fortællingen på det tilhørende video klip….
SPILDT ARBEJDE....
Pedersen var handelsmand og boede lidt udenfor Lemvig. Han havde en Ford 31 med lad bagpå med plads til to hold grise, og han kørte til Lemvig hver fredag eller lørdag, som der nu var grisemarked til, og hver gang der blev afsluttet en handel skulle han ind på kroen og drikke lidkøb. Og når det hele var færdigt, gik han sammen med andre fra markedet ind på kroen for at få noget at spise. De satte sig til at spille kort bagefter, og mange gange så fik de også her lige rigeligt at drikke, og som regel så kørte de hjem i bil bagefter. Alle vidste hvad der foregik, men en dag var der et par af betjentene i byen, som besluttede at nu skulle Pedersen have en lærestreg. Han havde sin bil parkeret på Lemvig havn, og da han godt hen på aftenen kom for at starte bilen, holdt betjentene i nærheden for at holde øje med ham. Handelsmanden fik tilsluttet tændingen, og gik ud foran for at starte sin Ford, ved at dreje rundt på starthåndtaget. Da han efterhånden ikke var helt ædru voldte det ham noget besvær, og han måtte støtte sig op ad bilen for at holde balancen. Så trådte en af betjentene hen til handelsmanden og sagde: ”God aften Pedersen, hvor skal De hen”. Pedersen så sig lidt omkring, og kunne godt se at nu begyndte det at stramme lidt til. ”Jeg skal virkelig ingen steder hen”, sagde han. ”Jamen hvorfor prøver De så at starte bilen”, spurgte betjenten. ”Jo” sagde Pedersen, ”jeg har lovet at starte bilen for ham der sidder inde i bilen”. ”Jamen” sagde betjenten, ”der sidder jo ingen inde i bilen.” ”Hvad i alverden, er han gået” sagde Pedersen. ”Så gider jeg da ikke stå her og dreje længere” og så gik han sin vej.
Betjentene kørte lidt efter en tur ned til havnen igen, og da var Pedersen kørt hjem…..
EN SMULE VAND......
Alle ejendomme i Lemvig syd for Limfjorden havde matrikelnummer under herregården Vadskærgård, som var hovedgården i området. Herremandens ord havde stor vægt. En dag var han taget med dagvognen til et flere dages møde nede i Ribe. Og det faldt sammen med at man hvert efterår åbnede sluserne for at overrisle engene med saltvand, så der kunne avles mæskebyg. Men så indtraf der en storm. Og det betød at der blev presset alt for meget vand ind over engene. Det trængte helt ned til en af gårdene i Hygum, som ligger lavt. Det var gårdmanden jo meget bekymret over. Så han tog hen til slusemesteren, som jo også var noget bekymret over de store vandmængder. Men han turde ikke lukke for sluserne, med mindre herremanden gav lov til det. Og han var jo til møde i Ribe.
Næste dag var vandet steget så meget at gårdmandens kreaturer stod i vand til langt op ad benene. Så gårdmanden tog igen kontakt til slusemesteren for at få lukket sluserne. Slusemesteren turde stadig ikke lukke sluserne når herremanden ikke havde givet lov. ”Det er lige meget” sagde gårdmanden, ”lukkes skal de, og så gør jeg det selv”. Så fulgtes de ad ned til sluserne og fik dem lukket.
Næste dag kom herremanden hjem, og han kørte i sin hestevogn ned på engene. Vandet stod så højt, at han sad med tæerne dyppet i vand oppe i sin vogn. ”Ja” sagde herremanden til slusemesteren ”det kan godt være at der er kommet lidt rigeligt med vand ind. Men en ANDEN GANG da lukker du ikke for sluserne uden jeg har givet lov!!”.
Historier fortalt af Niels Chr. Johansen
GODERNE ER ULIGE FORDELT.......
Der var to søstre, som stadig boede i deres fødehjem i nærheden af Lemvig. De var aldrig blevet gift. På nabogården boede en kone, som tidligere havde haft to ægtemænd, som hver især var døde. For nogle år siden var hun blevet gift for tredje gang. Men en dag hørte søstrene, at den tredje mand også var død. Og de læste i avisen at han skulle brændes. ”Åh herre gud”, sagde den ene søster til den anden. ”Vi to har aldrig haft en mand. Og andre de har så mange, at de fyrer med dem”…..
Hør hele fortællingen på det tilhørende video klip….

Fortalt af

Niels Chr. Johansen

(Kesse)

fra Lemvig

Fortalt af

Martin Rasmussen

fra Struer

Historie fortalt af Martin Rasmussen
SÅ VENDER VI KASKETTEN.....
Der er mange kajakroere, som sejler Venø rundt. Et af højdepunkterne er når man når til nordspidsen, hvor der holder en sælkoloni til. Engang imellem svømmer sælerne sammen med kajakkerne. Men de vil kun svømme bag kajakkerne – og ikke foran dem. Og kajakkernes sejlretning vurderer sælerne ud fra hvilken vej skyggen på roernes kasketter vender.  For vender de kasketterne, så skyggen peger bagud, skynder sælerne sig at svømme om foran kajakkerne…..

HØRT I STRUER

HØRT I GJØL

Historier fortalt af Arne Svendsen
NÆSTEN LANDFAST......
For mange år siden var Gjøl ikke landfast. Og det var lidt besværligt at komme til og fra øen. Indtil en dag det blev besluttet at bygge en træbro. Det gjorde en forskel. F.eks. kunne rutebilen nu komme til Gjøl. Men der var begrænsninger. Træbroen var nemlig ikke alt for stabil. Så for ikke at broen skulle bryde sammen under vægten, så bad rutebilchaufføren passagererne stige ud inden rutebilen kørte ud på broen. Straks efter at rutebilen var kommet velbeholden over broen, fik passagererne lov til at stå på rutebilen igen. De syntes godt nok det var lidt anstrengende, men omvendt ville de jo gerne passe godt på deres nye bro.
HELST IKKE FOR MANGE TYRE......
På den tid hvor Gjøl ikke var blevet landfast endnu, var der en del bondegårde på Gjøl, hvor der blev opdrættet kreaturer. Engang imellem blev disse kreaturer sendt på det nærmeste marked som lå i Ålborg. Og for at komme dertil måtte de fragtes med båd. Det foregik på den måde at de blev hejset ned i båden. I almindelighed foregik det rimelig roligt. Men sommetider var der en tyr imellem. Og den kunne godt blive noget olm, når den skulle hænge i den fri luft, mens den blev hejset ombord. Det var ingen spøg at stå dernede i båden og modtage sådan en tyr. Der var risiko for at blive stanget. Og det var heller ikke særlig rart at få båden slået i stykker. Så tyren fik serveret alle sine livretter undervejs. I de fleste tilfælde var det nok til at få den til at falde til ro. Men sejlturen fra Gjøl til markedet i Ålborg kunne ind imellem føles ret lang…….
KÆMPER SPØGER MAN IKKE MED.....
For mange, mange år siden var der ingen å ved Gjøl. Og sådan en kunne Gjøl boerne godt bruge. Så de fik hyret en kæmpe. Med sin vandre stav trak han en stribe efter sig. Det blev til Gjøl å. Efter veludført arbejde regnede kæmpen jo med, at nu skulle han have sin betaling. Men der kneb det lidt. Gjøl boerne vidste godt hvad en daler var værd, så de var ikke så vilde med at skulle af med for mange af dem. Kæmpen blev noget utilfreds med, at han ikke kunne få sine penge. Så han svor, at de næste år ville vandet tage en af Gjølboerne hvert eneste år. Og sådan blev det. Et år tog vandet endda 7…..

Fortalt af

Arne Svendsen

fra Gjøl

FORTÆLLINGER FORTALT I MØDET MED LIFE-BOATS

Fortalt af de lokale, med et glimt i øjet

I Life-boat projektet bringer vi fortællinger med os. Fortællinger der for nogles vedkommende har sit udspring i andre kulturer og måske fra fremmede steder på kloden. Men det der også er vigtigt, er at lytte til de gode lokale historier i de områder vi besøger på sejladsen.
Under rejsen møder vi en masse spændende og interessante mennesker som har en masse på hjertet, som de gerne med stor fornøjelse deler med os, og disse bliver gerne fortalt med et glimt i øjet og til stor begejstring for både lyttere og fortællere.
Vores tanke er at bringe disse unikke historie videre med os, og dele dem med andre. Her på siden vil I løbende kunne læse nye små historie fra de lokale som Life-boats har mødt på deres rejse rundt til publikum. Fortællingerne er fortalt til og nedskrevet af Gregers, der er frivillig i projekt Life-boats og fik ideen til indsamling af fortællinger fra de lokale.
Hvad der er sandt og ikke sandt, hvad der er røver og ikke en røverhistorie, må stå i det uvisse, som så mange andre historier der er fortalt igen og igen.....

HØRT I THISTED

Fortalt af

Svend Sørensen

fra Thisted

Historier fortalt af Svend Sørensen
FORTÆLLINGERNE KAN SES OG HØRES PÅ VIDEOKLIPPENE

- Hvordan Limfjorden blev skabt, hvor sølvpengene egentlig kommer fra, hvad det fører til når kvinder undtagelsesvis er nysgerrige og Den Stærke Mands bedrifter........

- En heks.....?...

Fortalt af

Ole Møller

fra Nors

Historier fortalt af Ole Møller

HELLERE EEN I LIVE.....
Min tvillingebror han blev født d. 6. december 1956 i snevejr ude i Tvis. Sikke en dejlig dreng, sagde de. Så trykkede de på kopi, så kom jeg. Men så sagde jeg: ”Jeg vil da også hellere være en kopi, end være en original”.

Der var ingen der vidste, der kom to. Især ikke min moster, for hun havde strikket en sparkedragt i både rød og blå, for at være helgarderet. Vi vejede kun 4,5 pund hver, så vi var ikke meget bevendt. Jeg havde gulsot, og blev lagt over i vinduet for at få lidt lys. Og tænke sig – kun et lag glas og så i december måned! Det var koldt.

Der var ingen telefon ude på landet dengang. Så efter et par dage måtte vores far have startet sin Taunus 12 op og så til Nors ned til præstegården, hvor hans mor boede i forpagtergården. ”Det blev til to drenge” sagde han. ”Det har jeg hørt”, sagde hun. ”Men var det ikke bedre, at der kun var een, og så noget der kunne leve”. Det var noget en melding. Hun holdt ikke så længe. Ikke længere end til vi var 2-3 år, så vi kunne ikke skælde hende ud over udtalelsen.

VARMEFRI.....
Vores far han var snefoged, så min bror Per og jeg var misundelige, når han skulle ud og se, hvor meget sne der var. Det var dengang der var vilde vintre, så det var ikke ret tit Per og jeg fik lov til at komme med. Så jeg bestemte, at når jeg blev stor, så ville jeg være snefoged. Det var der mange der grinede af, men det var da ikke noget at grine ad. For sikke en masse fridage man ville have haft i løbet af et år.

DER ER DA OSSE GRÆNSER.....
Men vi begyndte at hjælpe som karle ude på landet. Første gang jeg var i lønforhandlinger var ude hos gårdejer Niels Munk i Døjholt. Han sagde: ”Vi skal også have fundet ud af det med lønnen, hvor meget skal du have Ole”. Jeg var jo en beskeden dreng, så jeg sagde, at jeg vel skulle have det jeg var værd. ”Arh det er da næsten synd. Du skal da have lidt mere”.

MAN MÅ JO GIVE SIT BIDRAG....
Der hvor vi boede, var der ca. 1,5 km hen til transformerstationen. Når han startede malkemaskinen, måtte han først ind og slukke køleskabet, for ellers gik lyset ud i stalden. Så tynd var strømmen. Så der besluttede Per og jeg at der måtte kunne gøres noget indenfor den branche.  Det er 40 år siden, og vi arbejder stadigvæk med strøm.

LAD OS FÅ DEN EKSTRA BRO....
Men derudover er jeg blevet rejsende i lune historier. Og det er ikke altid at vi kan blive enige med morsingboerne om, om det er dem eller vi thyboer, der er de bedste. Her henne på Vildsundbroen, der kom der to Scania Vabis lastbiler, fra hver sin side, med en morsingbo og en thybo ved rattet. Spejlene kunne ikke gå forbi hinanden. Så ruller morsingboen sit vindue ned og sagde: ”Jeg bakker ikke for en idiot”. Så rullede thyboen sit vindue ned og sagde: ”Det gør jeg” og så bakkede han.

DE FLYVER LANGT PÅ LITEREN.....
Ude på Bygholm Vejle kørte en mand i en kassevogn. Betjentene kørte bagved, og efter at han havde kørt en km eller to, holdt han ind i siden og bankede på siden af kassevognen. Så kørte han 2 km igen og gentog det. Så blev betjentene nysgerrige efter at vide, hvad det var han havde gang i. Så de stoppede ham, og ville have at vide hvad det var for en kørsel. ”Jo jeg kører med kalkuner, og der er overlæs. Så jeg er nødt til at holde nogle af dem i luften”.

Hør fortællingerne på det tilhørende video klip….

NOGET RIGTIGT MØG.....
Jeg var jo ikke i skole hver dag. Sommetider skulle jeg hjælpe derhjemme. Og en dag skulle vi køre møg ud på marken. Og så havde vi en kontaktbog han skulle skrive i. Min far ville ikke lige skrive ”køre møg”, men ville i stedet skrive det så lærerinden hun kunne forstå det. Så han skrev: ”Ole kom skidt afsted i går”. Han kunne nu også have skrevet ”kørte staldgødning ud”. Da jeg så afleverede kontaktbogen til lærerinden, fik jeg en fyring. Hun troede jeg havde lavet numre, og det lå mig jo ellers meget fjernt.

VÆGT VÆRD I GULD......
Jeg var sommetider med bussen hjem fra skole. En dag sad jeg på vinduespladsen, og så kom jeg ud i Nørregade, hvor der skulle en skrækkelig tyk mand med bussen. Han satte sig så lige ved siden af mig, så jeg var klemt helt op i vinduet. Så jeg sad og samlede mod, og så sagde jeg til ham: ”Det var egentlig mere retfærdigt hvis vi betalte efter vægt”. Så sagde han: ”Det skal du da ikke ønske dig. Så gad han da ikke holde efter sådan en mager splejs  som dig”.

MØRKETS GERNINGER.....
I Sjørring stoppede bonden sin karl der var på vej ud ad døren efter fyraften. ”Hvor skal du hen med min lommelygte?”. ”Jeg skal ud at se efter piger”. ”Se efter piger? I mine unge dage havde vi altså ikke lommelygte med når vi skulle ud at se efter piger”. ”Nej men det synes jeg da også nok jeg kan se på din kone”.

Hør fortællingerne på det tilhørende video klip….

Fortalt af

Svend Sørensen

fra Thisted

&

Ole Møller

fra Nors

Historie fortalt af Svend Sørensen og Ole Møller

VÆSKE ER VIGTIGT.....
Præsten var på landtur, så kom han ind til gamle Ejnar. Han vidste godt Ejnar var noget hård til flasken. Så da præsten kommer ind til sygesengen i soveværelset, så står der en flaske brændevin ved sengen. ”Sig mig en ting Ejnar, er det din eneste trøst?”. Nej, nej jeg har da 3 mere ude i køleskabet.

VI  VIL SÅ GERNE DU BLIVER LIDT LÆNGERE.....
Så gik turen videre til gamle Nikolaj, og han lå på det sidste. Præsten spurgte, om han havde et sidste ønske. ”Ja meld mig ind i socialdemokratiet”. ”Hvorfor det spurgte præsten. Du har da altid været en god konservativ”. ”Jo men det er bedre, at der dør en socialdemokrat end en konservativ”.

HVAD MED BEDEMANDEN......
På vejen hjem kommer præsten forbi en død gris, der ligger i vejgrøften. Så ringer han til landbetjenten og fortalte ham om det. Så sagde landbetjenten: ”Jeg troede kirken tager sig af de døde”. ”Det gør vi også”, sagde præsten ”men vi ringer altid til de pårørende først.”
 


KORT BESØG.....
Da så præsten kommer hjem, er der kun en opgave tilbage. Den gamle bedstefar skal begraves. Børnebørnene smider hver en rose ned til Bedstefars kiste. Undtagen Peter. Han smider en femmer ned. ”Hvorfor gør du det Peter?” ”Det er for at når Bedstefar han kommer op i himmelen, så kan han købe en bajer”. ”Jamen Peter, oppe i himmelen kan man altså ikke købe øl”. ”Nå ja så kommer Bedstefar snart tilbage da…”

INDFLYVNINGEN ER STARTET.....
En aften jeg var i byen, var jeg kommet ud at danse med en velskabt ung dame. Godt nedringet og med guldkæde på, hvor der hang en guldflyver i. Da vi dansede, søgte mine øjne jo nok lidt nedad. ”Ole, er du interesseret i min flyver?”. ”Nej det er nu mere landingsbanen jeg er interesseret i”.

 

IKKE ALTID SJOVT AT VÆRE PIBE.....
Grete stod som sædvanligt og skrællede kartofler, mens Hans sad i sofaen og nulrede med sin pibe. Så sagde Grete: ”Hans du sidder altid der og nulrer med din pibe. Jeg tror efterhånden du elsker den mere end jeg elsker dig. ”Ja der er da i hvert fald den fordel, at når den bliver sur, så kan jeg skrue hovedet af den.

VANDMANGEL......
Så kommer vi tilbage til min lærerinde i skolen. Vi skulle lave et digt. Så jeg skrev: ”Jeg gik ned til søens huler, og stod i vand til – mine knæ”. ”Jamen Ole, det rimer jo ikke”. ”Nej for der var ikke vand nok i søen”.

FANDENS OVERMAND.....
Svend Sørensen: Jeg har en historie om det miljø du der er inde på. Nede på Teglgården nede ved Vestervig, der var de så fæle til at spille kort engang. Det førte til at de spillede 2 dage i træk. Og så kan det jo godt blive nødvendigt at komme ud og lette sig lidt. Så stod der en pæn ung mand udenfor. Og så spørger de ham , om han ikke vil med indenfor, og have et spil kort. Det ville han da så umådelig gerne. Den eneste betingelse var at de ikke måtte lyse under bordet. ”Nå hvad er det for kunster”, sagde de. ”Jamen sådan er det, ellers kan jeg gå igen”. De ville jo gerne have lidt fornyelse, og regnede jo med at de kunne vinde nogle penge. Han så jo ung og uskyldig ud. De kom også i gang med at spille, så pludselig tabte de et kort på gulvet. Og da en af spillerne lyste med et stearinlys under bordet for at finde det, så han at kløerne stak ud af den unge mands støvler. Så var de klar over at det var helt galt det her. Ham måtte de af med igen. De spurgte ham jo høfligt om at hvis han tog afsted nu, hvornår kunne han så være hjemme. Det var han fuldstændig ligeglad med. Han var inviteret indenfor, og han sad godt her. Så sendte de bud efter en præst fra nabolaget. Han hed Kasper Ufødt, fordi han var blevet taget ved kejsersnit. Og han havde nogle gevaldige mentale kræfter. Og han havde sin bønnebog med. Så da han så, hvem der sad der, så begyndte han at læse denne hellige skrift, og pegede op mod et korsvindue. Og da han gjorde det 3. gang sagde det fssuuuuu… og så fløj Fanden ud af vinduet. Og moralen er vel, at det med kortspil skal man være lidt forsigtig med, tror jeg……..

LIDT MINDRE SJOVT AT VÆRE HEST....
Ole Møller: Nu popper der så en historie mere op. Når du nu siger kortspil, så var min far forpagter af præstegården sammen med sin storebror. Og der stod i reglementet, at ”nattesæde måtte ikke finde sted”. Så når de spillede kort efter kl. 10 om aftenen, var de nødt til at rulle helt ned, så der ikke kom lys ud. Der stod også noget andet: ”Bedækning på gårdspladsen må ikke finde sted”. Det var nu nok mest heste de hentydede til.

GODT JOHANNES KOM I KIRKE.....
Gamle Johannes, han havde mistet en cykel. Om søndagen da han skulle i kirke, spurgte han præsten om han ikke lige kunne efterlyse cyklen fra prædikestolen. Det ville han godt. Da så præsten er ved at gennemgå de 10 bud, og han kom til det 6. bud: ”Du må ikke bedrive hor” udbrød Johannes nede fra den syvende bænk i kirken: ”holdt, holdt, holdt. Nu kan jeg huske hvor jeg stillede min cykel.

SKRUEBRÆKKER.....
Landposten han var helt ude ved Erik Eneboer, helt ude i kæret. ”Kom ind post, jeg er lige blevet færdig med et puslespil”. Det var dengang posten havde bedre tid. ”Nå det er da et fint puslespil. Hvor lang tid har det taget at lave det”. ”Det har taget et halvt år”. ”Et halvt år”, sagde posten. ”Det er godt nok lang tid”. ”Nej, nej – der står 3-4 år på kassen”.

LANGFINGFANG.....
Der sad to mand inde i spjældet. Den ene spurgte den anden: ”Hvad sidder du inde for?”. ”Jeg sidder inde for spritkørsel. Hvad med dig?”. ”Jeg sidder inde for en bygningsfejl”. ”En bygningsfejl? Kan man virkelig komme i fængsel for det?” ”Jo for lange fingre, og for korte ben”.

I KØBENHAVN BRUGER MAN IKKE MASKINER
Vil godt slutte af med fortællingen om københavnerdrengen, der skulle på ferie i Thy hos noget familie. Men det turde han ikke. For han havde hørt at der var både slåmaskiner og tærskemaskiner.

LIDT RIGELIGT MANGE MED TIL BORDS....
Og så er der lige den om sælgeren, der var på besøg ude på en ejendom. Han blev inviteret ind til middag, og da han satte sig ved bordet, så lettede en ordentlig sværm fluer fra maden. ”Hold da op”, sagde han. ”Har I altid så mange fluer”. ”Nej det er kun når vi spiser. Ellers holder de til omme på møddingen”.

Hør hele fortællingerne på det tilhørende video klip….

Livskunstnere
"Da vi endnu ikke har navnene på fortællerne vises video i forkortet form"
DEN FEDE SLAGS......
Ved høsttid havde fiskehandleren fået nogle rigtig gode fede sild. Dem gik han ud for at sælge i Lemvig. ”Tykke fede sild til salg. Lige så tykke som borgmesteren”. Og det måtte man jo ikke sige. Så betjenten blev hidkaldt. Han tog fat i kraven af fiskehandleren, og slæbte ham hen til dommeren. Her fik han en bøde på 10 kroner, og så måtte han love at det ville han aldrig gøre mere. For næste gang ville bøden blive betydeligt større. Så det skulle han nok lade være at gøre. Næste dag gik han igen ud i byen for at sælge sine sild. ”Tykke fede sild” råbte han, ”lige så fede som dem i går…..”
DET LEVENDE MORS

Om hvordan Mors er levende på trods af navnets medicinske betydning. Om hvordan de grønne stilfærdige kvadratkilometer dækker over dramatiske dybder opfyldt af millioner af tons af kridt og moler, sand og istids ler blandet med prosaisk grus overtrukket med poetisk muld…..

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

FREDNINGSNÆVNET

Om hvordan dommer Beck fra fredningsnævnet kunne få lov til at fjerne kvinde skulptur, hvis han var i stand til at give den et sugemærke.

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

Fortalt af

Alice Hansen

fra Centrum

Ljørslev Sogn

Historie fortalt af Alice Hansen
HØJRIIS OG KLINGENBERG

Om hvordan kong Frederik d. 5. som belønning gav slottet Højriis til sin strateg Klingenberg. Om hvordan Klingenberg meget dygtigt drev slot og have. Og om hvordan han anlagde det danske postvæsen.
Og væsentlig information fra Topper om, hvad der var årsagen til at Verner Nygård manglede en finger (omtalt i tidligere fortælling).

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

Historie fortalt af Torben Jensen
VELKOMST TIL MORS

Om hvordan Topper kom til Mors fra Fanø, om hvordan morsingboerne er bedre til holde på vandet, om fingeren der røg af og om hanen, der sluttede sit præmiehane liv i skraldespanden.

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

Fortalt af

Torben Jensen

(Topper)

fra Redsted

Historie fortalt af  Kirsten Møller
DØDEMANDS TAP

Om hvordan en mand på Agerø døde, og skulle transporteres over vadestedet for at komme til Karby kirke. Om hvordan bølgerne var for store, så man måtte tilbage til enken og blive beværtet. Om hvordan kisten var væk da de kom tilbage for at køre videre. Og om hvorfor Ravnshoved blev omdøbt til Dødemandstappen…

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

Fortalt af

Kirsten Møller

fra Redsted

Historie fortalt af  Thorkild Hansen
OM HØJRIIS

Om hvordan Ritmester Steensen Leth fik sin Petra og slottet Højriis efter krigen i 1864. Om hvordan Petra døde i sin barselseng, og efterlod 4 små børn. Om hvordan kammerherren meget dygtigt kom videre med slottet. Om hvordan han havde samme husbestyrerinde gennem 40 år. Og om hvordan slottet under en senere ejer gik på tvangsauktion, efter at det var rippet for alt. Selv tapetet var taget ned af væggene og solgt……

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

Fortalt af

Thorkild Hansen

fra Centrum

Ljørselv Sogn

HØRT I NYKØBING

Fortællingerne er i Nykøbing optaget i det fri med simpel teknik og håndholdt kamera. Så når vinden puster sig op, har det indflydelse på lydbilledet. Til gengæld er fortællingerne forrygende…..

Historier fortalt af Knud Sørensen
DANMARK MELLEM LAND OG BY

Uddrag af Knud Sørensens indlæg til DRs udsendelse Radio Ørsted i 1980’erne – kaldet Mors Signaler. Om hvordan det på Mors ikke bare hedder kaffe – men din, min, vores kaffe. Om hvordan det er en fundamental ret at få sin kaffe. Og om hvordan det hedder fælles kaffebord. Og ikke f.eks. hedder fælles tebord….

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

Fortalt af

Knud Sørensen

fra Nykøbing

Fortalt af

Kirsten Borger

fra Lund

JEPPE ÅKJÆR

Hvor fik Jeppe Åkjær sine mange fortællinger fra? Hvordan boede han som barn? Og hvor bor nisserne for øvrigt. Hvad med Hyldefolket – har de på nogen som helst måde lyst til at give en hånd med ….?

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

DAUBJERG DÅS

Kan en gammel kone virkelig løbe hurtigere end en hest..? Er slattenpatten et hædersord eller et skældsord..? Og kan de underjordiske egentlig godt gå på tværs af plovfurer……?
 

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

OP AD BAKKE ....
Om hvordan den lidt ældre lærerinde ikke går af vejen for en smule baglænskørsel. Selv om det jo godt kan være lidt op ad bakke……
Hør hele fortællingen på det tilhørende video klip….

Fortalt af

Thorkil Brosbøl,

Færgemand

fra Venø

Historie fortalt af Thorkil Brosbøl, Færgemand Venø
VENØ FÆRGEN HISTORISK....

Var det mere spændende at være færgemand i gamle dage. Hvad skete når en gris faldt i havnen. Måtte kreaturer virkelig svømme bagefter færgen.

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

LIGE RIGELIG STÆRKT ......

Havde en skibsfører virkelig så meget fart på da han skulle på arbejde, at hans bil fortsatte hen gennem færgen og ud over stævnen i den anden ende? Og var det ham eller hans røde Opel Rekord der først blev reddet op..? Og hvad med hans skibsfører kasket, kom den med op i god behold…?

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

PLANKEN UD......

Måtte sættevognen virkelig gå planken ud for at kunne være på færgen? Og hvad med chaufføren. Kunne han bevare roen undervejs…?

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

FÆRGEN DER BLEV VÆK.....

Kan det blive så tåget at en færge kan blive væk……?

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

PÅ AFVEJE....

Hvor i alverden var præsten kommet hen…..?

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

DEN NØDVENDIGE PROVIANT ......

Når isvinteren truer, hvad er så den allermest nødvendige proviant

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

HØRT I SKIVE

Historier fortalt af Kirsten Borger
DEN GAMLE MAND OG ELSKOVSDRIKKEN

Vil den unge pige gifte sig med den tudse gamle mand? Hvordan laver man en elskovsdrik? Og hvor længe virker den….?

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

HØRT I AARHUS

Historier fortalt af Alice Kudsk
MARIAGER - ROSERNES BY

Hvorfor hedder Mariager Rosernes by. Går det virkelig helt tilbage til Christian d. 4. ’s tid? Var mændene bedre til bragesnak end til at sætte livet på spil mod svenskerne? Blev det en helt ung pige, der frelste Mariager..? Blev den svenske kaptajn Bertel Gyldenkrone forelsket i præstens datter? Og skød han senere en krybskytte i den bare….. ?

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

Fortalt af

Alice Kudsk

fra Mariager

HØRT I MARIAGER

Fortalt af

Anna Grete Bech

fra Aarhus

Historier fortalt af Anna Grete Bech
AARHUS-MOLBOHISTORIER HISTORIER

Hør hvorfor Jesus ikke kunne blive født i Aarhus, om hvorfor Aarhusianerne droppede krigen mod Kina. Og hvad er egentlig den værste død for en ål.

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

AARHUS KATEDRALSKOLE

Hør om hvorfor det var farligt at optage kvinder på Aarhus katedralskole. Og om de første kvindelige elever fik anerkendelse ved dimissionsfesten.

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….

HÅRDT AT BLIVE MOR

Hør om kongen virkelig halshuggede sine unge koner så snart de havde gjort ham til far. Og om han mon blev klogere til sidst…..

Hør fortællingen på det tilhørende videoklip….