
26. JUNI STENSHEDE, MYGDAL
Fredagen bød på åbne værksteder, udstilling, og workshops, Vi afholdte åben Matrikel for de som havde lyst til at kunstnerne og den skabende proces. Festivalens officielle jubilæumsåbning samlede tidligere og nuværende kræfter omkring Life-Boats, inden en smuk danseforestilling om håb, drømme og længsel satte et stærkt kunstnerisk punktum for dagens program. Aftenen fortsatte i afslappede rammer med fællesspisning, hjemmelavede pizzaer fra pizzaovnen, grill og hyggelige samtaler under den lune sommeraften.

TALE AF SØREN FRIIS, TIDLIGERE FORMAND FOR STØTTEFORENINGEN
Om Støtteforeningen ”Life-Boats”. - 10års jubilæum for søsætningen. Jeg vil sige lidt om de første år i Støtteforeningen Life - Boats I 2012 havde en gruppe personer hovedsaligt fra Fredericiaområdet, anført af Inger Davidsen og hendes mand Ole Davidsen, etableret `Den Selvejende Institution Life-Boats´. Institutionens formål var at skaffe midler til de planlagte sejlende skulpturbåde. Inger Davidsen så hurtigt, at der udover hjælp til at skaffe midler, også skulle etableres en stor og folkelig opbakning for at få realiseret Benthes visionære kunstprojekt. Så hun tog initiativ til dannelse af en støtteforening, der skulle have lokal forankring. Inger Davidsen, Marianne Ilkjær og jeg talte, ved forskellige lejligheder i Mygdal, om hvordan det kunne gribes an. 31.januar 2013 mødtes vi med det formål at oprette ”Støtteforeningen Life-Boats”, der udover kunstnerens visioner og drømme, på det tidspunkt bestod af en påbegyndt skulpturbåd ”Længsel”. Både Marianne og jeg havde fulgt arbejdet i Mygdal over længere tid, og var begge begejstrede for projektet, og begge kom vi jævnligt i Mygdal. Efterfølgende kontaktede de tre selvbestaltede medlemmer af foreningen yderligere en række personer, som man vidste havde et stort netværk, foruden at de hver især havde ressourcer og erfaringer. Ret hurtigt var der tilsagn fra ni personer, som gerne ville stille op som medlemmer i støtteforeningens foreløbige bestyrelse. Den foreløbige bestyrelse udarbejdede oplæg til vedtægter. Formålet med foreningen var at støtte projekt `Life-Boats´, ikke ved at skaffe penge, det var jo Den selvejende institutions opgave, men ved at skaffe opbakning til projektet. Hermed var grundlaget skabt for at indkalde og afholde stiftende generalforsamling, som blev afholdt 17.maj 2013. Vedtægterne godkendtes og den foreløbige bestyrelse valgt. Støtteforeningen var hermed en realitet. Bestyrelsen valgte efterfølgende mig til formand. En af bestyrelsens første opgaver blev at skaffe nogle medlemmer. I løbet af det første år havde omkring 150 tegnet medlemskab. Medlemstallet voksede med tiden til små 300 i 2018. Bevæggrundene for at tegne medlemskab og blive frivillig, både som bestyrelsesmedlem og menigt medlem, har været mange, men fælles for alle har været fascinationen af og troen på kunstnerens vision. Oplevelsen af at være sammen om noget, at være fælles om at skabe noget, har også været en drivkraft for de fleste. Visionen spirede og åbenbarede sig på de legendariske `Støbefester´, som støtteforeningen var en stor del af. Ved de tre støbninger, som blev kaldt støbefester, har der hver gang været over 100 frivillige, der har deltaget over de 3-4 dage, som hver støbning har varet. En støbefest var først og fremmest et stort praktisk stykke arbejde, der skulle udføres. Det var måden, som det foregik på, der gjorde dagene til en fest. Det var oplevelsen af det at være en del af et stort arbejdsfællesskab, mødet med de mange mennesker med vidt forskellig baggrund, alder, profession, bopæl og nationalitet, samt alt det andet der skete ved siden af selve arbejdet, der gjorde støbefesterne til noget særligt. Støtteforeningen har også været med i arbejdet med at tilrettelægge rejserne i 2016 og 2017, og mange af de frivillige, der deltog på rejserne, blev hvervet gennem foreningen. Bogen LIFE-BOATS, from dream to dream, blev færdig i 2018, og blev lavet på Støtteforeningens initiativ. Bogen er en dokumentation af hele processen, både den kunstneriske, det organisatoriske og det praktiske arbejde på værkstedet i Mygdal. Da skibene i 2018 var kommet godt i søen og var godt på vej mod nye og anderledes eventyr og udfordringer var der flere i bestyrelsen der gerne ville stoppe, heriblandt mig selv, men andre trådte heldigvis til.
27. JUNI STRANDBY HAVN OG STENSHEDE, MYGDAL
Lørdagen var festivalens store festdag, hvor Strandby Havn summede af liv – badet i fantastisk sommervejr. Gæster i alle aldre oplevede Life-Boats helt tæt på med åbne skulpturskibe, musik og aktiviteter for børn. Dagens kunstneriske højdepunkter var urpremieren på Life-Boats Masketeater, hvor gallionsfigurernes livshistorier blev vakt til live gennem masker, musik og publikumsinddragelse, samt den stemningsfulde performance Life-Boats bliver Life-Sounds, hvor Ruth Wilhelmine Meyer skabte et helt særligt lydunivers sammen med både børn, unge og voksne. Dagen blev rundet af med reception på havnen, inden festlighederne fortsatte på Stenshede med lækker middag, livemusik, dans og masser af hyggeligt samvær langt ud på den lyse sommeraften.

TALE AF CLAUS HJØRNE PEDERSEN, FORMAND FOR STRANDBY FISKERIHAVN
Life-Boats - 10 års jubilæum stort tillykke. 10 år er lang tid og så alligevel ikke, for noget der lavet så solidt og når noget har så stærk en historie som den der ligger bag de 3 Damer, den historie den vil forsætte med at leve. Jubilæum er også tid til efter tanke og jeg spekulere på hvordan vi lige er havnet her. Det er jo vores venskab med Niels men også den gæstfrihed som vi oplevede på Stenshede for ca 10 år siden at linket til Strandby blev knyttet Det var som jeg husker det, der Strandby og søsætningen kom i stand eller tanken blev født. Vi hernede kendte ikke historien om damerne støbefester mm. Vi kom ind som gæster og blev fanget af det her univers, også er her i Strandby muligheder for søsætning er optimal. Og ja vi kan huske det i sær fordi der var nogle udfordringer med ballast beregninger en Skibsingenør og kunstrisk frihed. Da damerne var kommet godt i vandet tog de ud på eventyr som vi har deltaget i, det har været storslået og berigende. Her for ikke så mange år siden flyttede de ind igen her i Strandby, 3 vinter har de været her. På 3 forskellige pladser med 3 forskellige udfordringer. De er ikke damer for ingen ting: De koster penge for at se godt ud Deres udseende deler vandene De er tunge at danse med Jeg kunne blive ved😉 Men mit håb for fremtiden er at vi her i Strandby opdager at vi faktisk ikke kan leve uden vores Damer og nyde hver en oplevelse de kommer med mange år frem. Tak til dig Benthe for tankerne og arbejdet bag Life-Boats Forsat god vind til de 3 Life-Boats Rigtig god dag til Jer alle her i Strandby Claus Hjørne Pedersen
jan - maj 2026 STRANDBY - ARBEJDSDAGE








































































