Tre skulpturer er funktionelle skibe og sejlende kulturhuse, der opsøger sit publikum.

De sejler med frivillig besætning, miljørigtige elmotorer og kunstnerisk udveksling, i Danmark og ud på de Europæiske floder og kanaler.

De udgør en livscyklus, med titlerne; Mit skib er ladet med Længsel, - med Liv og med Minder.

KULTURHOVEDSTADENS FLAGSKIBE LIFE-BOATS ER KLAR TIL ÅRETS SOMMERTOGT 2017

Fra maj og fire måneder frem har publikum igen muligheden for at opleve et af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017s flagskibe, de tre sejlende skulpturer Life-boats, der er skabt af den norskfødte kunstner Marit Benthe Norheim. Sommertogtet, går denne sommer til en række havne fra Aarhus til Sønderborg - med en afstikker over Storebælt til Sjælland og København.

LIFE-BOATS

SEJLPLAN FOR

2017

LIFE-BOATS

I KØBENHAVN

"Gang på gang oplever vi, at både digtere og billedkunstnere kan ændre vor opfattelse af vor hverdag og give os nyt livsmod og afdække dele af vor verden, som vi ikke har været opmærksom på. En sådan oplevelse får vi, når vi møder og sejler med Marit Benthe Norheims Life-boats. Samtidig åbner de døre til fantasiens verden og præger det konventionalitetens slør, som ofte omgiver vor dagligdag.

Og netop fordi Marit Benthe Norheim har koblet skulptur, musik sammen i et bevægeligt - sejlende - kunstværk, kan de griber dem, der møder dem eller kommer om bord på dem på en særlig intens måde. For de appellerer til alle vor sanser og mange af os har allerede oplevet, hvorledes de næsten tager bolig i vor bevidsthed og derfor bliver ved med at sætte præg på vor hverdag.Under selve oplevelsen af det kunstværk, som Life-boats er, sker der det, at de faste meninger og holdninger, vi har, ofte bliver overskredet og der bliver lukket op for en anden erfaring: livet er rigere end nogen enkeltteori om det kan indfange."

Uddrag fra Else-Marie Bukdahl's tale ved velkomsten af Life-boats besøg i København