Hun bor i Aalborg Øst, og møder mig uden slør. Sløret bliver først sat på, sammen med en smuk palæstinensisk traditionel kjole, når jeg skal fotografere hende. Datteren oversætter, men moren snakker også en del engelsk. De serverer både dansk og arabisk kaffe og kager. I baggrunden står et stort TV på lav lyd, med over 1500 arabiske kanaler. Jeg ser fjernsynet som hendes vindue ind til den verden hun måtte flygte fra da hun var 5 år, og som hun har længes efter siden den gang. Datteren, som er iført vestlig tøj, men som også ifører sig slør når jeg fotograferer, siger at jeg ikke må vise kvindelige former på det skulpturelle portræt. Jeg vælger derfor at lave en enkel stram form, som kun viser ansigtet, og skærer ind en kvadratisk form, som et vindue, et stykke der mangler – som fjernsynet udfylder, i forhold til hendes land og baggrund.