Navnet er et pseudonym, fordi hun er blevet dement, og hendes familie ikke ønsker at hun skal genkendes. De mener at hun har udtalt sig faktuelt urigtigt på grund af sin sygdom. Bolette siger selv at hun var højt respekteret, som datter af en præst på Grønland, men oplevede, da hun blev dansk gift og flyttede til Danmark, at hun ofte blev mødt med respektløshed og fordomme.

Min opfattelse af Bolette, efter at have mødt henne i mit værksted, er, at hun har en stærk intuition og er en lyttende person, der ikke fremhæver sig selv, men der alligevel er klart tilstede i rummet. Derfor er portrættet baseret på den Grønlandske tupilaks åndelige og kraftfulde tilstedeværelse, hvor menneske og åndevæsener ofte smelter sammen, og har en bestemt betydning i forhold til specifikke situationer.